Skønne Mathilde har været på forlænget weekend til Ystad Saltsjöbad med 100 % afslapning og forkælelse! De var tre tøser afsted, og de har skrevet en flot og udførlig dagbog fra opholdet. Den skal I lige have et udpluk af:
”Så kom vi endelig afsted. Mathilde havde glædet sig helt vildt meget til kunne slappe af og nyde at blive forkælet max. Vi fik et super hyggeligt værelse, hvor der var udsigt til poolen, og vi hoppede straks i de skønne badekåber og var klar til første behandling – en gang peeling på fødderne – skønt skønt. Herefter gik vi ud og nød solen og slappede af med en drink. Vi gik nogle dejlige ture i området og besøgte de skønne bademuligheder. Duftene i behandlingsrummet var afslappende og beroligende. Mathilde var rigtig glad for ansigtsbehandlingen og bare dét at blive nusset om.
Alt i alt var det et fantastisk ophold, ren nydelse og et “break” fra hverdagen og alle de ting, man bare gerne vil lægge på hylden for et par dage. Go’ mad – søde mennesker – sengetider når man havde lyst – en lille eftermiddagslur Og ren nydelse og afslapning.
Det betød rigtig meget for Mathilde at få dette ønske opfyldt, og det vil være noget, hun aldrig glemmer og altid vil kunne tænke tilbage på med et smil om munden.”
Tak for den fine hilsen, Mathilde. Vi er glade for, at du havde en dejlig weekend ❤️