Skønne Ea
på kun 8 år er blevet diagnosticeret med leukæmi 2 gange i sit liv 


I januar 2016 fik familien første gang at vide, at Ea, der dengang kun var 4 år, havde leukæmi. Ea gennemgik en masse behandlinger og alt så lovende ud. Men i efteråret 2018 fik Ea desværre et tilbagefald.
I 3½ år af de sidste 4 år (fra 2016-2020) har Ea derfor været i isolation

Da vores søde frivillige Bente og Pernille
besøgte Ea, fortalte hun, at hendes store drøm var ”at komme på ferie, bade og hygge med familien – gerne i et sommerhus, hvor der er en indendørs pool – og et boblebad”.

For nylig var Bente og Pernille igen hos Ea for at overrække hendes ønske – en dejlig tur i et luksus sommerhus.
Og så havde de en ekstra overraskelse med – Ea elsker ballet og prinsesser. Så Ea blev inviteret af vores fantastiske ambassadør
Holly Dorger, for at se hende optræde i hovedrollen i forestillingen Askepot på Det Kgl. Teater.
Efter forestillingen mødte Ea både ”Askepot” og ”Prinsen”……. Og Askepots fine glassko, dem fik Ea som et evigt minde om den dejlige aften.
På de flotte billeder stråler beundring og overvældelse ud af den lille piges øjne. Det store smil var godt gemt bag mundbindet – men det var der!
Kære Ea – vi håber, du får nogle fantastiske dage i sommerhus og skabt en masse gode og rare minder med din familie.
Tusinde tak til Luksushuse.dk for at hjælpe os med at opfylde Eas drøm – og kæmpe tak til fantastiske
Holly Dorger og
Nikolaj Hübbe for at give Ea den helt enestående oplevelse i Det Kgl. Teater


