Alexanders gamer pc

Skønne Alexander blev besøgt første gang tilbage i 2017, hvor han var ved at komme sig efter en transplantation. Han ønskede dengang at komme i LEGOLAND og Lalandia.

Et dejligt ønske vi gerne ville opfylde…….

Men sådan skulle det ikke være. Alexander fik nemlig efterfølgende konstateret endnu en alvorlig sygdom, der påvirker immunforsvaret i alvorlig grad. Der har således ikke været et tidspunkt, hvor det har været forsvarligt at tage i LEGOLAND og Lalandia for familien. Vi har løbende været i kontakt med familien – og for nylig fik vi besked om, at nu havde Alexanders ønske ændret sig til at være en ”fed gamer computer” – så han trods isolation kunne ”være sammen med vennerne”…….

Læs her, hvordan vores frivillige beskriver overrækkelsen 🙂

“Sikke en dejlig positiv oplevelse at være hos Alexander.

Alexander åbnede døren sammen med sin lillesøster Cirkeline. Vi fortalte, at vi kom fra Make-A-Wish Danmark, og at vi havde en Gamer Pc til ham. Uden at tænke på, at Janne og jeg havde mundbind på, fik vi begge det største kram….. og vi var nok lidt overrasket – at få kram er absolut ikke noget vi gør i, i denne tid. Forældrene tog det nu helt afslappet og bød os inden for.

Alexander har været alt for meget igennem, i forbindelse med knoglemarvstransplantation, der har været en del indlæggelser, og bivirkninger oven på dette. Men Alexander er en glad dreng, der har mod på livet, og nu skal der vist nok spilles en del Fortnite på pc´en sammen med kammeraterne.

Da Alexander begyndte at pakke PC ud, så vi ikke mere til ham i den tid vi var der.”

 

Kære Alexander – vi er glade for endelig at have opfyldt dit ønske, hvor var det dejligt at se, hvor enormt glad du blev for din nye gamer pc.

Del gerne dette indlæg

Make-A-Wish Danmark anvender cookies til at registrerer information om hvordan brugerne anvender vores hjemmeside samt til statistik. Disse informationer anvendes til at forbedre din brugeroplevelse på vores hjemmeside og shop. Ved at benytte vores hjemmeside acceptere du brugen af cookies. Når du besøger makeawish.dk, anvendes ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus. På makeawish.dk bruger vi cookies så vi kan følge kundernes færden og optimere vores indsats til at få endnu flere kunder ind på hjemmesiden. Læs mere

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk