Andre måder at støtte på
OK
Vi har indgået en sponsoraftale med OK, så du kan støtte Make-A-Wish Danmark, hver gang du tanker. Du støtter os med 5 øre for hver liter, du tanker med OK Benzinkortet – uanset hvor du tanker i Danmark. Første gang du har tanket 500 liter, får vi desuden en ekstra bonus på 200 kr. Det koster dig ikke ekstra at støtte – OK betaler hele beløbet. OK er Danmarks største benzinkæde med 670 tankstationer og mere end 120 vaskehaller. Få et OK Benzinkort på www.ok.dk/lokalsporten.
Har du allerede et OK Benzinkort?
Har du et OK Benzinkort i forvejen, kan du nemt få det tilknyttet Make-A-Wish Danmark. Du skal bare ringe til OK på 70 10 20 33 og oplyse vores forenings navn og dit kortnummer, så støtter du Make-A-Wish Danmark. Du kan også registrere det via ”OK appen”, hvis du har sådan en på din mobil.
Støt ekstra med OK Mobil Du kan støtte med ekstra 5 øre pr. abonnement, hver gang du tanker en liter. Du kan frit vælge den OK Mobilpakke, der passer dig og din familie bedst (dog ikke OK Mobil Basis). Du forhøjer din støtte til Make-A-Wish Danmark på www.ok.dk/lokalsporten/mobil.
BUY AID
Make-A-Wish Danmark og buy aid har siden 2014 haft et vigtigt samarbejde. Make-A-Wish Danmark modtager årligt 10% af buy aids omsætning af udvalgte kontorartikler mv. Hver gang en virksomhed køber for 100 kr., modtager Make-A-Wish Danmark 10 kr. til arbejdet for at opfylde ønsker for børn med livstruende sygdomme.
buy aids produkter henvender sig til andre virksomheder og består af kontorartikler mv. som:
- Blokke
- Powerbanks
- Tape
- Termokrus
- Lakrids
- Nødder
Samarbejdet med buy aid giver virksomheder en konkret mulighed for at støtte en god sag gennem deres almindelige, daglige indkøb af kontorartikler mv.
Om buy aids produkter
buy aids produkter er fremstilles under etisk korrekte forhold, hvilket betyder, at produkterne er fremstillet under overholdelse af menneskerettighederne, uden brug af børnearbejde og uden brug af fremstillingsmetoder, der skader miljøet.
FORSKEL
Forskel er et velgørende energiselskab, der bygger på idéen om at implementere velgørenhed i et alment el-forbrug – uden ekstra omkostning for brugerne. Du kan derfor støtte Make-A-Wish gennem din el-regning. Forskel har skåret ned på omkostningerne, så der er plads til en bæredygtig forretningsmodel, hvor hele fortjenesten på dit strømforbrug doneres til en velgørende organisation. Forskel er sat i verden grundet tre drømme og missioner; De vil gøre velgørenhed til en forankret del af danskernes almene forbrug, de vil være med til at øge den grønne omstilling, og de vil gøre det nemt og overskueligt at være el-kunde i Danmark. Vi håber du vil bruge din energi på at gøre en forskel for Make-A-Wish Danmark
BETTER NOW
BetterNow er en online indsamlings platform, hvor du kan oprette dine egne fundraisers for bl.a. Make-A-Wish Danmark. Du bestemmer selv, hvilket event eller sag , du vil indsamle til. Ved at lave din egen indsamling, kan du skabe opmærksomhed omkring en sag, dele den via de sociale medier og engagere dit sociale netværk ved opfordre dem til at donere et beløb til din indsamling. Så i stedet for blot at give en enkel donation, kan du multiplicere det donerede beløb mange gange, og dermed gøre en meget større forskel for den sag du støtter. Dit netværk ville højst sandsynligt aldrig havde givet den donation, hvis du ikke havde opfordret dem til det. Se indsamlinger: https://dk.betternow.org/charities/onskefonden
BNICER
BNicer er en online indsamlingsplatform, hvor du kan donere penge til Make-A-Wish Danmark blot ved at handle i en af de 600 tilknyttede netbutikker. Klik på linket her og opret dig på BNicer.com – vælg Make-A-Wish Danmark. Køb gennem BNicer hos en af de mange tilknyttede netbutikker, så donerer du automatisk til os uden at skulle betale ekstra, fordi en procentdel af dit køb automatisk doneres til os.
VIMOBIL
Er et mobiltelefonselskab, der samtidig indsamler midler til velgørenhed. Hvis du som ny abonnent vælger at støtte Make-A-Wish Danmark, donerer Vimobil 8 % af prisen, hver måned, til Make-A-Wish Danmark. Procentdelen er ikke lagt oveni produktets pris, men tages ud af abonnentens faktiske forbrug minus moms. Støt via https://www.vimobil.dk/ og søg efter “Make-A-Wish Danmark”
CHARII
Charii er en online raslebøsse, hvor du finder alle de gode velgørenhedsorganisationer og -projekter. Du kan donere både små og store beløb direkte til organisationerne eller deres projekter. Støt https://charii.com/dk/organisationer/make-a-wish-oenskefonden