Vejrguderne var ikke med PostNord Danmark Rundt i går. Til gengæld glæder vi os over, at Sunweb har inviteret ønskebørn til at se opløbet fra sponsorteltet ved hver etape. Og ingen tvivl om at børnene får ”en på opleveren”, når de med VIP armbånd kommer helt tæt på opløbet og cykelstjernerne.
Men det stopper ikke her. For hver dag, når dagens etape er slut, overrækkes Make-A-Wish Ønskefondens bakketrøje af et ønskebarn på scenen. Da etapen i går ikke blev kørt færdig, viser vi megaseje Arthur, der overrakte bakketrøjen i Kalundborg efter 1. etape. Han er kæmpe cykelfan og klarede overrækkelsen så flot.
Andreas Kron fra Riwal Platform Cycling Team er i front og kører i dag løbets kongeetape i den flotte, polkaprikkede Make-A-Wish Ønskefonden bakketrøje. Etapen i dag er løbets hårdeste og mest kuperede, så vi er spændte på, hvem der får overrakt bakketrøjen i Vejle.
Følg med når 3. etape vises direkte på DR1 kl. 15:30 eller se sammendraget kl. 21:55 på samme kanal.
#bakketrøjen#PNDKR17#makeawish#ønskefonden#makeawishfoundation#ønskebørn#vielskercykelsport#creatingmemories#parentini#sunweb#riwalplatformcyclingteam