Søde Asta på 8 år, blev i 2018 diagnosticeret med leukæmi kun 5 år gammel.
Diagnosen kom umiddelbart efter, at Asta og familien havde holdt sommerferie med sol, strand og badning. Det var da også disse minder der, længe fulgte Asta under hendes sygdomsforløb. At komme tilbage på stranden var noget af det, som Asta har længtes mest efter.
Da vores frivillige Annbritt og Julie talte med Asta første gang, var der heller ikke spor tvivl om, hvad den største drøm var – nemlig et paddle board, gerne med finne, heldragt og flydevest!
Med et paddle board er der nemlig god grund til at komme på stranden dagligt.
For nylig kunne vores frivillige så overraske Asta på en strand tæt på familiens hus. Og der var glædestårer både hos Asta og Astas mor på vej op ad den røde løber.
De frivillige fortæller : ”Asta blev stjerneglad
Hun var så overvældet over, at hun endelig har fået et board, så hun skulle prøve det med det samme. Hun var mega god til det og havde virkelig styr på det.

Hun glæder sig over, at hun nu har en hel lang sommer til at paddle i.”
Astas forældre sendte også denne sms : ”Tusind tak for i går! Det var en stor dag for Asta og resten af familien. Asta vågnede med det samme smil som hun faldt i søvn med, hun er meget glad og siger, at hun stadig ikke kan fatte at hun har et paddle board nu. 

”



Tusinde tak til Sitontop.dk for at hjælpe os med at opfylde Astas drøm om et paddle board + udstyr.
Kære Asta – stort tillykke med dit paddle board, vi håber at vejret og havet arter sig, så du får en masse gode timer resten af sommeren.




