Søde Aya var på en dejlig ferie sammen med sin familie i sommeren 2016. Desværre sluttede den brat med først en indlæggelse og senere et ambulancefly hjem Siden har familien brugt oceaner af tid på at vænne sig til deres nye situation, og de prøver at gøre hospitalsbesøg og indlæggelser til noget positivt for både Aya og hendes to søskende.
Det lykkes til en vis grad, og Aya er generelt en glad lille pige, som har taget det hele meget bedre, end familien turde håbe på. Men Aya er stadig hårdt ramt af sin sygdom, og det er svært ikke at kunne komme i børnehave og lege med alle sine venner.
Ayas sygdom fylder rigtig meget for hele familien, der har tre små børn. Da vores fantastiske frivillige Sofie og Pernille, besøgte familien, fandt de ud af, at Aya er vild med Disney-universet og prinsesser, særligt fra filmen Frost ❄️ Hun havde nemlig hele værelset fyldt med både Disney-figurer og prinsesser!
Derfor blev de enige om, at en tur til Disneyland Paris ville være en gave, som både Aya og resten af familien ville få stor glæde af
Kære Aya ─ vi håber, du og din familie får en rigtig god tur med mange dejlige minder ❤️ Vi glæder os til at se billeder, når du kommer hjem ☺️
