Charmetrolden Anton ❤ på 5 år kæmper mod leukæmi.
Anton, som var lidt genert, da vores fantastiske frivillige Dorthe og Inga ? var på besøg, er ellevild med legetøj og “fede biler”!
Det tog lidt tid for generte Anton at fortælle om sit højeste ønske – men det kom frem til sidst : at gå “shop amok” i en legetøjsbutik.
Så det var selvfølgelig det, Dorthe og Inga “overrakte” til Anton en dag i oktober – men ikke kun det….. der var også arrangeret kørsel i en super fed Tesla til og fra butikken – “Desværre” blev bjerget af legetøj så stort, at det ikke kunne være i Tesla´en på vej hjem, selv om noget kom ind på bagsædet. Heldigvis kunne resten så være i de frivilliges bil hjem til Anton.
På de dejlige billeder kan man tydeligt se, hvor overvældet Anton er, og mon ikke det ene billede viser, at Anton lader lillebror Albert vælge en ting eller to.
Kære Anton – vi håber, at du får rigtig mange gode, sjove og fantastiske timer med alt dit nye legetøj
Vil du også være med til at hjælpe børn som Anton med at få et afbræk fra en barsk og sygdomsramt hverdag. Så meld dig ind her : https://www.onskefonden.dk/produkt/medlemsskab/