Dag 1: Afgang, skøn cykeldag i solskin, masser af kage og fantastiske goodiebags (106 km). 🤗🤗
Endelig oprandt dagen vi alle har set frem til siden træningsstart i marts! 🙌Og tror da også nok, at vi var en flok spændte ryttere, der mødte op til kaffe og lækker kagemand og croissanter sponseret af Bisgaard Bageri, Hillerød kl 7.00 i morges🥐 Først blev følgebilerne pakket og herefter fulgte to meget fine taler fra først Allerød Ungdomsskoles bestyrelsesformand Esben Buchwald og dernæst Gry Hammerborg fra ‘Make a Wish Danmark’, inden vi endelig kunne sætte os i sadlen, vinke farvel og køre henover den til lejligheden indkøbte røde snor. 🚴🏻♂️🚴♀️
Første etape mod Hundested gik som smurt og efter en kort pause på havnen med lidt lækre kagemandsrester, hoppede vi ombord på den lille færge mod Rørvig. 🛳
Næste etape på ca 40 km mod Odden gik i høj fart med flotte udsigter. I stedet for frokost i en kedelig færgehavn, valgte vi et militæranlæg oppe i terrænet med sol og direkte udsigt til vandet – … og 6 kms ekstra tur med bakker🤗 Man er vel ønskerytter?!
Herefter ventede næste færgetur Odden-Århus og en behagelig pause på godt en time – med lækre romkugler til stor glæde for de unge ryttere😋 Og vupti var vi i Jylland – og efter bare 18 km i mål i Hornslet. 🎯
Foran ungdomsskolen ventede Erik Buus, som faktisk var ham, der startede Make a Wish Danmark (det tidligere Ønskefonden). Og denne søde mand havde sørget for at lave en aftale med den lige så søde lokale brugsuddeler om at sponsorere 10 l kakaomælk og 5 l mælk til os🙏
Men dagens eventyr var endnu ikke helt forbi… 💫 For først var der mad😋(pasta og kødsauce) og derefter ventede dagens måske største overraskelse i form af kæmpestore goodiebags sponseret af ‘Normal’ fyldt til randen med energifyldte drikke, slik, chokoladebarer OG solcreme + herredeo🙌
Og nu godnat fra cykellejren😴