Dagen startede med fuld sol og højt humør.
Vel ankommet på Langeland satte vi kursen mod Rudkøbing, hvor ‘fætter Kim’ fra SuperBrugsen Rudkøbing tog imod os og bød på dejlige sandwich og kolde sodavand.
Godt mætte hoppede vi efter ca 1 times pause igen i sadlen og havde den smukkeste tur over Tåsinge og videre til Svendborg. Og sikke en udsigt fra broen!!
Næste stræk på Sydfyns land bestod af lidt flere bakker end forventet. Til gengæld passerede vi masser af smukke kirker og fine bygninger i lidt for højt tempo til at kunne nå at fotografere. Kan blot sige, at turen fra Svendborg til Bøjden klart kan anbefales – men afsæt tid til kaffe og fotoshoots undervejs
Stor til vores sublime serviceteam for udsøgt service og forplejning på færgeoverfarten. Og også tak til Bisgaard bageri for meget lækre Napoleonshatte
Dagens sidste etape på 15 km fra færgen til hotel Scandic i Sønderborg blev afsluttet med en fantastisk omgang bagsmæk med de lækreste fynske jordbær og ‘lidt flydende væske’. Lidt senere venter massage, middag og socialt samvær efter et tiltrængt bad og lidt aftersun, inden turen går videre til Tyskland i morgen.
