Den 24. april er en dag, som har stor betydning for Make-A-Wish Ønskefonden Danmark, da det er datoen hvor organisationen grundlagdes i Danmark.
Grundstenen lagdes i den lille landsby Vrensted, som ligger mellem Løkken og Brønderslev, nær Børglum Kloster af Erik Buus, stifter og den første bestyrelsesformand.
De første par år havde foreningen meget travlt med at skaffe kapital til at komme i gang med det egentlige formål: ”At opfylde et højeste ønske for børn med en livstruende sygdom bosiddende i Danmark”.
I 2001 kunne det første ønske opfyldes, herefter gik det rigtigt stærkt.
I løbet af de næste 10 år blev det til 1.000 ønsker. Ønsker af meget varieret beskaffenhed, fra pc’er og opad, ja det var egentlig kun fantasien, som satte grænser (og lidt økonomien i organisationen). Der var omkring 100 frivillige ud over hele landet.
Senere flyttede vi til Knebel på Mols, og her havde Ønskefonden kontor i nogle år.
I 2011 måtte Erik Buus desværre forlade organisationen pga. heldbredsproblemer og den daværende næstformand Kenneth Mortensen tog roret.
Ønskefondens kontor flyttede nu til Hvidovre og ændrede navn til Make-A-Wish Ønskefonden Danmark og tydeliggjorde derved sin status som en del af den verdensomspændende Make-A-Wish International.
Resten er – som man siger – historie 🙂
Erik Buus selv har heldigvis fået det bedre, og vi har haft den store glæde og ære at have Erik med ude at opfylde ønsker igen.
Pernille var den første til at få opfylde et ønske af Ønskefonden tilbage i 2001.
