Det Gode Testamente

Make A Wish Danmark er med i Det Gode Testamente

Det Gode Testamente er et samarbejde mellem mere end 50 af landets velgørende organisationer, som er gået sammen for at bidrage til at hjælpe og støtte dig, der overvejer at testamentere til velgørenhed. Alle med forskellige sager og interesseområder. Du kan føle dig tryg ved de organisationer, der er med i Det Gode Testamente. Alle er medlemmer af brancheforeningen ISOBRO. Det betyder, at du kan stole på, at vi åbent rapporterer på, hvad vi gør med vores indsamlede midler, og at vi følger de etiske regler, der findes for indsamling. Det Gode Testamente tilbyder information og vejledning om arv og testamente. Her kan du gratis og i al fortrolighed stille spørgsmål til en lokal advokat. Advokaterne vi samarbejder med, er alle medlemmer af Danske Arveretsadvokater og Danske Familieadvokater, og er specialister i alle typer af spørgsmål, der handler om familieformue, særeje, arv og testamenter. På hjemmesiden www.detgodetestamente.dk finder du gode råd om hele processen omkring at skrive testamente, hvilke overvejelser du bør gøre dig og hvorfor det grundlæggende er vigtigt at skrive testamente.

Vigtigheden af at betænke et godt formål

Det Gode Testamente har fokus på at oplyse om muligheden for at betænke en eller flere velgørende organisationer i testamente. Denne proces er ligetil og kræver hverken tidsmæssigt eller økonomisk mere end hvis det udelukkende var familiemedlemmer, der skulle betænkes. Ved at give en testamentegave, sikrer du, at de værdier, der er vigtige for dig, bliver givet videre og bevares for fremtiden og alle beløb gør en forskel.

Stærkere sammen end hver for sig

Det Gode Testamente gør det en enkel organisation ikke kan gøre alene – sammen gør vi det naturligt at testamentere til velgørenhed.

Hvorfor er Make A Wish Danmark med i Det Gode Testamente?

Make A Wish Danmark er med i samarbejdet, da vi mener, at det er vigtigt at oplyse danskerne om muligheden for at tilgodese velgørenhed gennem arv. Mange kender til donationer, men tænker måske ikke over, at testamentegaver er en mulighed. Den moderne familie kan have mange ansigter og vi ved, at det for mange vil skabe stor værdi både skrive testamente og kende til muligheden for at betænke velgørenhed derigennem. Vi håber, at dette sætter nogle tanker i gang, så du selv kan tage stilling til, hvorvidt du ønsker at skrive et testamente og eventuelt indsætte en eller flere velgørende organisationer. Du kan læse mere på www.detgodetestamente.dk