Søde Natasja spillede meget på violin før hun blev syg. Desværre har følgerne af sygdomsforløbet gjort, at Natasja ikke kan holde lyden ud så tæt på øret. Natasja har virkelig savnet at spille på violin.
Derfor var drømmen en elektrisk violin, hvor lyden kommer ud af en højtaler lidt væk fra violinisten.
Vi fandt frem til den helt rigtige elektriske violin og de frivillige kunne overrække i Års Musikhus, hvor Natasja på det tidspunkt var til musikundervisning.
Den nye elektriske violin blev omgående afprøvet til stor glæde for alle tilstedeværende.
Ikke mange dage efter, spillede Natasja også på sin nye elektriske violin til en musikskole koncert i Års Kirke.
Natasja fik i 2018 konstateret en tumor.
Inden sygdommen bliver opdaget når Natasja at blive næsten blind og mister evnen til at gå og stå.
Tumoren bliver opereret væk og Natasja gennemgår et meget langt behandlingsforløb over to år, med blandt andet kemo.
Natasja kan heldigvis igen se og gå – og selvfølgelig spille violin….