Drømmen om en håndtaske….

Yndige Camille er 14 år og burde lige nu gå i skole og hygge sig med veninderne.

Men på grund af hendes sygdom, har hun slet ikke kræfterne til det.

Hun er ikke ret meget i skole og ser kun en veninde, men det er meget kort tid ad gangen.

Da vores søde frivillige Camilla og Janne møder Camille virtuelt – er der egentlig kun 1 ting Camille drømmer om :

En designer taske!

 

Janne fortæller :

”vi havde lavet en aftale med Camilles forældre om, at vi skulle komme til moderens fødselsdagsfest og overraske Camille. Vi blev mødt af en spændt far, som fulgte os ind i festsalen hvor der sad 70 mennesker og nød forretten. Der blev ganske stille da vi trådte ind. Efter at have præsenteret os, fik vi overrakt pakken til Camille.

Camille blev virkelig rørt og enormt glad over, at drømmen nu var gået i opfyldelsen! En enkelt tåre eller to fandt da også vej til øjenkrogen.

Vi gik udenfor, for at få taget nogle billeder, og der var så meget glæde i Camilles øjne – det var helt utroligt. Camilles mor havde netop fået en designertaske i fødselsdag og Camille havde kigget misundeligt på den og spurgt om ikke hun måtte låne den, når hun skulle til Berlin ugen efter med hele sin klasse.

Men det behøves slet ikke, for nu har hun fået sin egen!!!”

 

Kære Camille – stort tillykke med den smukke og lækre taske, vi håber du rigtig får ”luftet” den, både i Berlin og herhjemme!

 

Camille blev sidste sommer diagnosticeret med leukæmi og er nu i gang med det 2½ årig cancer forløb.

Del gerne dette indlæg