”Sommerhuset var en dejlig ramme om vores sommerferie. Vi fik virkelig nydt hinanden og Vesterhavet. Ella elskede det, og havde mappen, hun fik af de frivillige med overalt 🙂
Vi havde en vidunderlig tur”
Sådan skrev Ellas mor til os efter søde Ella og hendes familie havde holdt en dejlig sommerferie ved Vesterhavet
Da Ella kun var 2 år gammel, fik hun diagnosen Langerhans celle histocytose.
Derfor skulle hun gennem kemo- og steroidbehandling, og hun var gennem et helt år isoleret i hjemmet. Ella kunne kun komme ud og hjemmefra, de gange familien havde lejet et sommerhus, hvor de kunne opholde sig, stadig isoleret.
Derfor er det at være i sommerhus i Ellas tanker et helt særligt frirum og et sted, hvor alt er rart og godt. Og det var en stor glæde for os og vores frivillige Marianne og Mette, at give Ella netop det.