Husker du i starten af maj, da vi fortalte om superseje Emil ❤ der skulle på krydstogt, og dagen efter hans overrækkelse stillede han med et hold til You Run og støttede Make-A-Wish Ønskefonden med rigtig, rigtig mange penge.
Vi har modtaget en dejlig mail med fantastiske billede af Emils tur på krydstogt i Middelhavet.
Blandt andet skriver familien:
Vi er nu kommet hjem fra Middelhavet og det har været en meget overvældende oplevelse at være på krydstogt. Skibet er KÆMPE stort! Men meget flot, fantastisk og en stor oplevelse at udforske. Udover det overvældende skib har vi besøgt skønne og smukke byer hvorfra vi fik en masse oplevelser og minder med hjem.
Vi er dybt taknemmelige for at have fået denne skønne og overvældende ferie, som vi aldrig vil glemme.
Yderligere sender familien en særlig tak til vores fantastiske frivillige Berit, Diana og Jørgen.
Men Emil – du skal vide, at vi i Make-A-Wish Ønskefonden er dybt taknemmelige for, at du valgte at støtte os i You Run!?
Næste år deltager Make-A-Wish igen i You Run, du kan gøre som Emil og samle dig et hold og støtte vores meningsfyldte arbejde for børn der trænger til et afbræk fra en sygdomsramt hverdag.