Make-A-Wish Danmark har udnævnt en af landets pt. største sportsprofiler, ishockeyspiller Frans Nielsen til goodwill- ambassadør.
Frans er Danmarks første NHL-spiller og har flere gange opfyldt et barns højeste ønske om at møde ham og se ham spille for New York Islanders eller det danske ishockeylandshold. Til stor glæde for begge.
“Det kan man ikke sige nej til. Jeg har oplevet, hvordan 10 minutters møde med et barn i forbindelse med en kamp har været meget rørende. Jeg bakker 100 pct. op omkring Make- A-Wish Danmarks arbejde, båret af mange frivillige. Jeg var glad for at blive spurgt og sagde ja uden betænkningstid. Det går lige i hjertet, og er en ære for mig at få lov til at lægge navn til”, siger Frans Nielsen.