I år fik skønne Frederik en tidlig julegave da vores dygtige frivillige Ingeborg og Pia besøgte ham hjemme på Stevns i midten af december. Frederik var netop kommet hjem fra Houston, hvor han havde tilbragt 10 uger sammen med sin familie. Rejsen til USA var dog ikke for fornøjelsens skyld – men for at Frederik kunne få den strålebehandling, som skulle bekæmpe hans sygdom.
Da Ingeborg og Pia besøgte Frederik, før han tog til USA, fortalte han, at han siden 2015 har haft en særlig interesse for fugle og sommerfugle Han er medlem af Dansk Ornitologisk Forening, og trods sin unge alder kan han blære sig med, at han har set hele 327 forskellige fuglearter i Danmark.
Frederik havde brugt sin fars kikkert siden interesseren opstod, men den var efterhånden gammel og var ikke længere tilfredsstillende. Derfor var hans største ønske til Make-A-Wish Danmark en helt særlig Leica kikkert. Det skulle han selvfølgelig have, og se bare, hvor glad han blev!
Kære Frederik, vi håber, du får masser af glæde ud af din nye kikkert, og at du spotter mange nye fugle i 2019
Frederik fik præcis den fuglekikkert, han havde ønsket sig
Frederik fik præcis den fuglekikkert, han havde ønsket sig
Frederik fik præcis den fuglekikkert, han havde ønsket sig
Frederik fik præcis den fuglekikkert, han havde ønsket sig