Husker du søde Frederikke, der i januar fik opfyldt sit største ønske om en tur til Los Angeles? Nu er hun kommet hjem og har sendt os nogle skønne billeder og en hilsen fra turen:
Kære Make-A-Wish!
Tusind tak for turen til Los Angeles, jeg har nydt turen ned til mindste detalje!
Det var så surrealistisk at se alt det, jeg har set på Tv, Youtube og spillet i GTA 5! Der var flere gange, hvor jeg var ved at tude og fik også hidset mig selv op over at nu var vi der og at det ikke var en drøm, men rigtigt.
Six Flags var en KÆMPE oplevelse. Det var fuldstændig SINDSYGT at være der og jeg var som et lille barn, der bare skulle prøve alt
At bo på Venice Beach var ubeskriveligt.. Den stemning og alle menneskerne var så søde og folk var glade!
Vi fik oplevet kæmpe slikbutik, Target, Whole Foods ( som jeg var himlen over fordi jeg elsker mad..), Dollar Store, In´N Out, Walk of Fame, En tur rundt og se berømthedernes hjem, Santa Monica Pier, Hard Rock Cafe, Hollywood skiltet, Chinese Theatre og Madame Tussauds.
Det var jo meningen vi skulle have 2 dage i Six Flags, men det endte med at om søndagen tog vi en tur til, da jeg gerne ville prøve tingene en sidste gang inden vi skulle hjem.
Min mor og jeg har allerede aftalt at vi skal derover igen til slut september, hvor der er Fright Fest i Six Flags.
Igen Tusind tak for turen !
KH Frederikke
Kære Frederikke – mange tak for din fine hilsen og alle billederne. Vi er rigtig glade for at høre, at du har haft en dejlig tur ❤️
Forlystelsesparken Six Flags Frederikke på sightseeing Hollywood-skiltet Beverly Hills Besøg på Madame Tussauds Venice Beach Frederikke foran Six Flags Walk of Fame