Freys drømmeferie til Nice og Paris

Skønne Frey er en rigtig fighter 💪 på trods af, at han hele sit liv har kæmpet med en hjernetumor, epileptiske anfald samt skader efter operationer. Frey havde en stor drøm om at komme ud at rejse, og det var heldigvis noget, Make-A-Wish Danmark kunne hjælpe ham med 👏
 
Af vores dygtige frivillige, Pernille, Janne og Brian 🙏 blev Frey overrasket med nyheden om en kør-selv ferie til Nice med et smut forbi Eiffeltårnet i Paris 🗼🌍☀️
 
Frey og hans familie sendte os denne hilsen, da de havde været afsted:
 
Tusind mange tak for denne fantastisk oplevelse, vi fik, da I opfyldte vores søns største ønske – nemlig at komme til udlandet, hvor det var varmt, sammen med sin familie.
Turen var fantastisk sammensat ud fra de begrænsninger, der hører med til Freys sygdom.
Turen startede med kurs mod Breda i Holland, hvor vi skulle sove på hotel en enkelt nat.
Efter en dejlig nattesøvn gik turen til Paris, hvor vi var på sightseeing både i bus og i båd. Vi sejlede på kanalerne igennem Paris, og så blandt andet Notre Dame, Eiffeltårnet, en masse flotte broer og meget andet. Dagen efter gik turen mod Nice i Sydfrankrig. Vi tilbragte 7 dejlige dage i Nice, hvor vi blandt andet var en tur oppe at se det flotte vandfald i Nice, på rundtur på en vingård, i Marineland, hvor Frey, far og storesøster Nanna var delfintrænere samt fik lov at røre og lege med delfinerne. Derudover så vi en masse flotte og spændende dyr. Der var også spækhuggershow, sælshow, delfinshow og meget andet sjovt. Vi tilbragte også nogle dage i Den Gamle By i Nice, som er fantastisk flot, med et flot blomstermarked, mange sjove boder med mad, og boder med nipsting af flotte kunstværker. Efter en dejlig uge i Nice gik turen hjemad. Vi var så heldige at turen hjemad gik igennem ubeskrivelige smukke bjergveje. På 6 timer kørte vi fra Nice med 23 grader varme til Schweiz, hvor vi kunne forlade bilen iført vintertøj og sne til knæene. Efter at have nydt nogle timer i de flotte snedækkede bjerge med de smukke åløb og bjerge dækkede af is og istapper, kørte vi videre til hotellet i Østrig, hvor vi havde vores sidste overnatning.
Tusind tak Make-A-Wish Danmark. Vi har haft en fantastisk tur sammen som familie, som har givet os mange gode oplevelser og minder.
 
❤️

Make-A-Wish Danmark anvender cookies til at registrerer information om hvordan brugerne anvender vores hjemmeside samt til statistik. Disse informationer anvendes til at forbedre din brugeroplevelse på vores hjemmeside og shop. Ved at benytte vores hjemmeside acceptere du brugen af cookies. Når du besøger makeawish.dk, anvendes ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus. På makeawish.dk bruger vi cookies så vi kan følge kundernes færden og optimere vores indsats til at få endnu flere kunder ind på hjemmesiden.

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close