Seje Jeppe ❤ på 6 år er for nylig blevet opereret for en hjernetumor.
Jeppe er en rigtig udedreng og bruger en del tid sammen med sin farfar, som han tit besøger ved at løbe over marken (farfar er nemlig Jeppes nabo).
Farfar og Jeppe kører ofte på ATV og i traktor.
Det var derfor ikke den store overraskelse for vores dygtige frivillige Camilla og Ulla, at Jeppes største ønske var – sin helt egen børne ATV.
De frivillige fik i samråd med Jens fra fedepriser.dk fundet frem til den helt rigtige ATV, og for lidt tid siden, hvor hele familien var samlet til moderens fødselsdag kom de frivillige så forbi igen.
Jeppe kunne med det samme huske Camilla og Ulla og var så spændt
Jeppe har før haft en børne-ATV – så han blev ekstra overrasket over, hvor stor den nye ATV er – da han så den, blev der udbrudt “Hvor er den stor” og “Hvor er den feeed” i en glæde, som blev vist af hans kæmpesmil med de to manglende fortænder ❤
Med det samme kørte Jeppe rundt på en lille mark ved siden af huset, hvor både lillesøster og fætter kom med bagpå – og det var på den mark, Jeppe befandt sig stort set resten af den dag (har mor fortalt).
Jeppe – det var en fornøjelse at opfylde dit største ønske, pas nu på i svingene.
Tusinde tak til Fedepriser.dk ,der gjorde det muligt at opfylde Jeppes ønske!
Del gerne vores opslag og ”like” vores Facebook side; så vi kan sprede håb, styrke og glæde ved at opfylde ønsker for børn med en livstruende sygdom i alderen 3-18 år ❤



