Endelig kunne skønne Julies drøm gå i opfyldelse.
Første gang vores fantastiske frivillige Bo og Nicoline mødte Julie var i efteråret – Julie har igennem mange år, været syg og dårlig, uden at kunne få en diagnose.
Et længere udredningsforløb fik sidste år sat diagnose på Julies lidelser : “Muckle-Wells” i svær grad – en sjælden gensygdom som også Julies lillesøster lider af.
Efter de frivilliges besøg hos familien, spurgte Julie ofte sin mor – om der mon snart skete noget med hendes ønske….. så til sidst (da vores frivillige havde det meste på plads i forbindelse med overrækkelsen) aftalte de med Julies mor, at de sendte en SMS til Julie og fortalte at behandlingen af hendes ønske først kunne blive i marts pga. travlhed med mange ønsker.
Men det passede jo slet ikke, og i samarbejde med Julies familie og venner, havde vores fantastiske frivillige Bo og Nicoline nemlig planlagt en fantastisk overraskelse til Julie.
En fredag i februar inviterede Julies farmor familien ud at spise, så alle var samlet uden at Julie anede “uråd”.
I et lokale ovenpå spisestedet havde mere familie, venner, journalister fra det lokaledagblad og fra TV2 øst gemt sig sammen med Bo og Nicoline.
Da Julie ankom med familien, blev hun bedt om lige at hjælpe med noget.
Stor var overraskelsen og målløs var Julie, da hun gik ind i lokalet med de mange kendte ansigter
Julie vidste stadig ikke hvad der ventede hende, da de frivillige spurgte om ikke Julie lige ville gå med ned til bilen……
Det ville Julie gerne, da hun kom ud af døren og der stod en lækker stor og sort ATV, var Julie ved at falde bag over..
”ER DET MIN DEN DER?? NEJ, NEJ, NEJ…DET kan ikke passe, kan det?”
” NEEJJJ DER ER PLADER PÅ! FEEEDT”
Det var sådan nogenlunde de første udsagn lød fra Jullie.
Julie har nemlig drømt om sin egen ATV siden hun var lille pige.
Og endnu mere i de senere år – hvor hun både har skole og fritidsjob at skulle passe (hvilket kan være svært når man har en sygdom som Julies der begrænser fysikken)
Friheden i, SELV at kunne komme rundt – at kunne køre, både offroad og også kunne køre på vejen – så hun kunne bruge den til at køre i skole og til fritidsjob på.
Hurtigt fik hun nøglen og fik startet ATV´en og kørte en promenadetur ud over boldbanen i skumringen. Tur nr. 2 var med hendes kæreste bagpå.
Tusinde tak til alle for at gøre dagen helt speciel for Julie :
Tak til Helle som har cafeteriet i Nr.Vedby Hallen Sport & Cafeteria for sponsorering af flot buffet med kager, frugt og grønt, sandwich, kaffe, øl og vand.
Tak til T. Hansen Nykøbing Falster der har sponseret et par kørerbukser, tak til Mc-X Næstved der har sponseret en MC-jakke og kæmpe tak til NP MOTOR i Tappernøje der har sponseret en hjelm og et par kørehandsker OG hjalp os med at finde den helt rigtige ATV til Julie.
Kære Julie vi håber du får nogle fantastiske ture på din ATV, husk nu hjelmen hver gang…..
(du kan se nyhedsindslaget fra TV2 Øst på vores facebook side )