LEGO er den bedste terapi…

Skønne Jonhard på 8 år blev i 2017 diagnosticeret med en hjernetumor. Han blev opereret og fik behandling og alt så okay ud. Men i 2021 fik han et tilbagefald.
Lego er godt for Jonhard til at bruge sine koordinationsevner, og bygge klodserne sammen, og som legetøj.
Lego har også været en god terapiform for ham, da han var indlagt. Familien har brugt mange timer med at bygge lego, og det har givet dem stunder, hvor de kunne drømme sig væk fra medicin, slanger og bekymringer, ved at forsvinde ind i en helt anden verden……
Nu har Jonhard været i LEGOland og vi har fået dejlige billeder og denne fine hilsen :
Hej med jer 😀
Så er vi kommet hjem efter en uforglemmelig ferie.
Legoland var helt fantastisk!
Det var alt vi drømte om, og Jonhard var helt mundlam af at se, at der var så meget LEGO på samme sted!
2 dage i LEGOLAND var godt, men vi kunne godt buge flere dage i dette fantastiske eventyr.
Vi var i forlystelserne, vi gravede efter guld, vandt bamser, fik god mad. Vi så skuespillet om prinsen og prinsessen – det var magisk!
Jonhard elsker at lege med det LEGO, som han har bygget, og nu taler vi om LEGOLAND mens vi leger og drømmer os tilbage til LEGOLAND.
Jonhard siger :
“Jeg har planer om at komme tilbage til LEGOLAND – jeg kan ikke få nok af LEGOLAND!
Tak til Make-A-Wish Danmark for at mit ønske gik i opfyldelse
Knus fra mig og min familie!!”
 
     
Del gerne dette indlæg