Mathias´ tur til Manchester City fodboldklub

Så blev det skønne Mathias der skulle møde Manchester City – fodboldhold; og allerhelst Sergio Agüero.

Vi har fået en dejlig mail og skønne billeder fra Mathias og familie. De skriver bl.a. :

Kære Make-A-Wish Danmark
Så er vi hjemme igen, efter nogle fantastiske dage i Manchester.
Turen frem til Manchester gik efter planen og vi kom godt frem til hotellet, Stay City i Picadilly.
En skøn 3-værelset lejlighed midt i byen.

Torsdag formiddag blev vi hentet af den bestilte taxa. Denne fragtede os til Citys træningsakademi.
Stor sikkerhed, men vi kom efter lidt ekstra tjek, igennem deres store porte, og indenfor.
Wow!
Her blev vi mødt af Alex, som var vores “guide” under hele dagen.
En ung og meget venlig gut, som gav sig god tid til at fortælle og vise os rundt.
Mathias fik en City “gymnastikpose” med en hjemmebanetrøje, hue og halstørklæde i.
Han strålede da han åbnede den.

Dernæst gik vi op til banen hvor Cityspillerne skulle træne. Her stod vi en god times tid og kiggede på. Spillerne ankom enkeltvis til banen, eftersom de var færdige med deres individuelle træningen indenfor. Vi stod så vi kunne se når de kom fra hovedhuset og på vej til banen. Vi måtte filme og tage billeder, men ellers ikke forstyrre dem.
Det var vildt at opleve! Mathias var meget begejstret.

Så fik vi en rundvisning og så bl.a. det indendørs træningsanlæg, den opvarmede indendørsbane, holdets kantine, deres teknikrum hvor der sidder flere folk og ser deres træningsoptagelser samt egne og modstanders kampe igennem og ud fra det lægger taktikken for holdet.

Fantastisk og lærerig rundvisning Alex gav os.

Dernæst blev vi vist ind i deres VIP lokale hvor vi fik lidt sandwich, vand og kaffe.
Her ventede vi også på, at spillerne løbende blev færdig med træning, bad og frokost.
Alex vores guide sad ved receptionen foran udgangen som var foran VIP lokalet. Her stoppede han de enkelte spillere og bad dem gå ind til os.
Såååååå……
Den første spiller dukkede op……..og flere stødte løbende til.
Alle meget høflige og venlige.
De gav os alle tre hånden, Mathias fik af flere et “mandekram”/klap på skulderen. De skrev autografer på City blusen Mathias fik, samt i en medbragt bog vi havde med hjemmefra.

Da ca 2/3 af spillerne havde været inde hos Mathias, spottede Mathias Agüero ved receptionen og smilet blev stort.
Agüero havde desværre hænderne fulde af poser og gik derfor ud til sin bil som tilfældigvis holdt parkeret lige ude foran vinduet til VIP lokalet. Vi stod alle 3 spændte og kiggede, og tog lidt billeder. Men inden vi nåede mere, hoppede han ind i bilen og kørte væk!

Jeg gik med det samme ud til Alex for at høre nærmere herom. Han sagde at han var enormt ked af det, han havde sagt til Agüero at Mathias var der og rigtig gerne ville ha et billede og autograf, men Agüero havde ikke tid.
Skuffelsen var stor men Mathias var tapper og sej.
Hvorfor lige Agüero, af alle – den vigtigste spiller for Mathias, og ham som Mathias havde glædet sig mest til at skulle møde.
Øv altså.

2,5 time gik med at møde spillerne. Sidste der lagde vejen forbi var Citys træner Pep Guardiola. Super sympatisk mand som virkelig gav sig tid og fortalte os hvor fantastisk København var m.m.
Han spurgte til om alle spillerne havde været søde at komme forbi og hilse på. Hertil svarede vi begejstret ja, men desværre ikke den “vigtigste af dem alle” Agüero.
Det var han virkelig ked af at høre.

Mathias fik mødt følgende:
Mendy, De Bruyne, Ederson, Jesus, Laporte, Foden, Stones, Walker, Zinchenko, Cancelo, Fernandinho, Rodri, Silva, Mahrez, Sane, Gundogan, Bravo, Otamendi og Guardiola.

Vi takkede af med Alex og sagde stort tak for hans tid og oplevelsen ikke mindst.
Taxaen kom som aftalt kl.15.15, men i stedet for at køre os til hotellet bad vi den køre os til Citys stadion, og fan shoppen.

Derefter købte vi billetter til en 90 minutters tour på Stadion kl.16.
Touren var med guide, en ældre ret morsom herre, som var rigtig god til at forklare og gøre sig forståelig, og ikke mindst var han sjov.
Han fangede hurtigt Mathias´ interesse og viden, og blev meget overrasket over at vi kom ovre fra træningsakademiet hvor vi havde mødt spillerne.
Guiden hev bl.a. Mathias op som den eneste, da der skulle laves et “fake” interview med “Pep” hvor det lignede han sad lige ved siden af Mathias.
En kæmpe oplevelse at se bagom “kulissen” og høre om forretningen bag Manchester City.
Ved 18 tiden tog vi toget hjem til hotellet.

Det var en meget træt Mathias der tog derfra, og følelsesmæssigt fyldt helt op. Af både glæde og skuffelse.

Mange taknemmelige hilsner fra
Mathias, Mor og Mormor

Kære Mathias – vi er glade for at du havde en enestående og fantastisk oplevelse; men kede af, at Sergio Agüero ikke havde tid til at komme ind forbi dig.
Desværre kan vi aldrig garantere, at bestemte spillere deltager i disse møder, men når nu han var der er det da super ærgerligt, at han ikke lige kom ind og hilste på dig.

Del gerne dette indlæg

Make-A-Wish Danmark anvender cookies til at registrerer information om hvordan brugerne anvender vores hjemmeside samt til statistik. Disse informationer anvendes til at forbedre din brugeroplevelse på vores hjemmeside og shop. Ved at benytte vores hjemmeside acceptere du brugen af cookies. Når du besøger makeawish.dk, anvendes ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus. På makeawish.dk bruger vi cookies så vi kan følge kundernes færden og optimere vores indsats til at få endnu flere kunder ind på hjemmesiden. Læs mere

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk