Efter et halvt år med utallige lægebesøg og undersøgelser fik Matildes forældre i oktober 2015 den værst tænkelige nyhed: deres altid friske og livsglade datter var alvorligt syg. På sygehuset opfordrede en sygeplejerske familien til at bruge tiden konstruktivt, og hun foreslog dem at skrive til Make-A-Wish Danmark?
Da vores fantastiske frivillige? Camilla og Inga besøgte den lille familie første gang, fik de at vide, at Matilde altid har været en meget natur- og dyreglad pige. Hun har gået i en natur- og miljøbørnehave med mange dyr, ved generelt rigtig meget om dem, og når hun bliver stor, vil hun være dyrlæge og dyrepasser?⚕️?
Forældrene fortalte, at Matilde siden 3-årsalderen har haft en særlig interessere for de afrikanske dyr, så da der blev spurgt ind til hendes største ønske, kom det prompte: “mor og far siger, at man ikke kan ønske så store ønsker, men jeg ønsker at komme til Afrika og se dyrene i deres naturlige habitat”. Der var ingen tvivl om, at en safariferie i Afrika ville være den helt rigtige gave til Matilde????
Der gik kun få måneder, før Matildes største ønske blev opfyldt, men på grund af et langt behandlingsforløb var hun først i stand til at rejse et år senere, i november 2017.
Da familien endelig kom afsted, havde de den mest fantastiske rejse. Matilde tog det hele i stiv arm og sprang ikke en eneste dag over – hun var på safari hver dag fra 6-9 om morgenen og igen fra 16-20 om aftenen?
Kære Matilde – vi hos Make-A-Wish Danmark er så glade for, at du er nået dertil, hvor du er i dag. Du og din familie har kæmpet bravt, og du er kommet så langt, siden vi modtog din ansøgning. Vi ønsker dig og din familie alt det bedste for fremtiden❤️
Vi vil gerne sige tusind tak til den anonyme sponsor, der gjorde det muligt for Matilde og hendes forældre at få en oplevelse for livet. Uden denne støtte ville det ikke kunne have ladet sig gøre❤️








