Rasmus og hans familie havde set meget frem til at få besøg af vores fantastiske frivillige, Lenette og Trine
Rasmus’ sygdomsforløb har været hårdt, og han går stadig til undersøgelser og kontrol. Heldigvis har han en omsorgsfuld familie, som alle er involveret i hans sygdom og behandling, og de skiftes til at sidde ved hans side på hospitalet ❤️
Rasmus havde et brændende ønske om at få en helt speciel knallert Med den ville han nemlig få en del mere bevægelsesfrihed, og så ville den være en hjælp de dage, hvor behandlingen og sygdommen havde tæret på kræfterne.
Den dag de frivillige kom forbi for at overrække ønsket til Rasmus, havde forældrene samlet de nærmeste familiemedlemmer. Rasmus blev nærmest mundlam, da familien trådte til side og afslørede knallerten, som i dagens anledning havde fået lov til at stå inde i stuen. Men den kom hurtigt udenfor, så han kunne prøvekøre den!
Tillykke med dit nye køretøj, Rasmus. Vi er glade for at kunne opfylde dit højeste ønske