Tidligere denne måned var vores fantastiske frivillige, Brian og Janne ude at overrække et ønske til søde Melina ❤️
Første gang Brian og Janne besøgte Melina var i sommer. Hun havde glædet sig rigtig meget, for på grund af indlæggelse på sygehus gik der en del tid, fra familien sendte en ansøgning, til Melina var klar til at få besøg.
Melina lider af Mitchell-Riley syndrom, som er en sygdom i tarmene. På dansk kaldes det korttarmssyndrom. På grund af sygdommen er Melina blevet opereret rigtig mange gange. Der er kun tre personer i hele verden, der lider af sygdommen. Derudover har hun diabetes 1 og børnegigt.
Melina har aldrig været på badeferie, da hun ikke må rejse langt væk fra Danmark. Derfor var hendes største ønske at komme til Tropical Island i Berlin sammen med sine forældre og tre brødre ☀️
Brian og Janne troppede op midt i julebag og pyntning af juletræ Hele familien var hjemme. Da Melina så de frivillige, blev hun meget overrasket og bød dem ind på kaffe. De frivillige havde en flot kagemand med, som Svinninge Bageri – Svinninge, Holbæk & Fårevejle havde sponsoreret
Hun blev lidt paf, da hun fik overrakt gaven og var i starten meget stille, men der gik ikke længe, før snakken gik om, hvad de skulle lave dernede, og at hun skulle ud og finde badetøj ♀️