Mettes feriedagbog

Kære Make-A-Wish Danmark

Mette og vi har haft en fantastisk ferie i Odder, Hov og Århus. Som lovet er her en dagbog, samt nogle billeder fra ferien:

Lørdag
Efter lidt kø undervejs nåede vi frem om eftermiddagen. Fandt os til rette på værelserne og hotellet, og så blev det tid til aftensmad: hotellets sommerbuffet. Utrolig lækker mad!  Bagefter gik vi en tur i Odder by. Vi sluttede på hotellets terrasse med kaffe og hygge i den varme sommeraften.

Søndag
Vi sov længe og stod op til dejlig morgenmad. Mette fik bl.a. to pandekager. Så pakkede vi svømmetøjet og kørte til Vandhalla i Hov. Vi var i svømmehallen i over 3 timer; 2 1/2 time i vandet. Vi startede i det store bassin hvor vi svømmede og Mette var bl.a. oppe i en af de store baderinge. Bagefter var det tid til vandrutsjebanen. Vi rutsjede alle fem – Mette rutsjede både med mor og far – men det var absolut sjovest med far på måtten, hvor der var fuld fart på. Godt nok gav det lidt vand i hovedet for enden af rutsjebanen, men det var det hele værd. Bagefter kørte vi ned til havnen i Hov og spiste store is – Uhm! Så en tur til stranden og ud på den store badebro ved Hou Søsportscenter. Mor var en tur ude og svømme – lidt koldt i starten, Men skønt!!!!

Dejlig aftensmad og så hygge med spil.

Mandag
Efter dejlig morgenmad og alm opgaver gik turen igen til Vandhalla. Vi startede igen i det store bassin og havde i dag bl.a. fat i en madras, som Mette var oppe og flyde på. Vi spillede også bold og tiden fløj af sted. Det blev til 6 vilde ture i vandrutsjebanen og ren afslapning i varmtvandsbassinet, og nogen af os var også en tur i dampbad. Om eftermiddagen var Mette og far ude på terrassen – Mette i stålstativet. Vi andre var en tur nede i byen og i butikker – og der blev købt lidt tøj.

Efter aftensmaden hyggede vi igen med spil.

Tirsdag
Tirsdag tog vi til Århus. Vi startede på Aros, hvor der var flere flotte udstillinger. Vi var også oppe på toppen af museet i regnbue-gangen, hvor Mette sansede alle regnbuens farverne ind og sluttede af med en is på tagterrassen.

Bagefter var vi rundt i byen, på cafe og gik også langs åen. Vi spiste også aftensmad i Århus, inden turen gik hjem til Odder.

Onsdag
Onsdag slappede vi af på terrassen om formiddagen og Mette nød at stå op udenfor. Der blev slikket solskin, hørt musik og læst. Efter frokost var vi nede på det lokale Odder Museum. Bagefter igen på lidt shopping i Odder – både Mette, Astrid og Ellen Marie købte nogle nye bluser og Mette fandt også nogle smarte bukser.

Vi nød feriens sidste aftensmad og den skønne sommeraften i Odder.

Torsdag
Torsdag var sidste dag – vi tjekkede ud kl 11, pakkede bilerne og vendte snuden hjemad.

Tak for en helt igennem fantastisk ferie, hvor Mette og hele familien nød at blive forkælet og have god tid til en masse skønne oplevelser. Det at vi hverken skulle lave morgen- eller aftensmad gjorde at det hele ikke gik op i sure pligter og hårdt arbejde. Vi havde tid til alle de praktiske opgaver omkring Mette og kunne nyde resten af tiden sammen næsten som en helt almindelig familie.

Mange glade sommerhilsner fra

Mette og familie

 

Mettes feriedagbog
Mettes feriedagbog
Mettes feriedagbog
Mettes feriedagbog
Mettes feriedagbog
Mettes feriedagbog
Mettes feriedagbog
Mettes feriedagbog
Mettes feriedagbog
Mettes feriedagbog
Del gerne dette indlæg

Make-A-Wish Danmark anvender cookies til at registrerer information om hvordan brugerne anvender vores hjemmeside samt til statistik. Disse informationer anvendes til at forbedre din brugeroplevelse på vores hjemmeside og shop. Ved at benytte vores hjemmeside acceptere du brugen af cookies. Når du besøger makeawish.dk, anvendes ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus. På makeawish.dk bruger vi cookies så vi kan følge kundernes færden og optimere vores indsats til at få endnu flere kunder ind på hjemmesiden. Læs mere

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk