Så fik vi i den grad overrasket Mathias med hans nye fine cykel. Han havde absolut ingen idé om, at vores frivillige Camilla og Louise ville komme forbi og var meget overrasket over at se dem.
Da Mathias fik øje på cyklen, kiggede han over på sin far og sagde: “mit ønske er blevet opfyldt”!!
Mathias smilede fra øre til øre og var meget stolt.
Der er ingen tvivl om, at denne cykel kommer til at betyde rigtig meget for Mathias og vil give familien mange gode oplevelser sammen.
Cyklen blev indviet med det samme og Mathias var ikke til at skyde igennem.
Vi skulle viderebringe en stor tak fra hele familien, til alle de, som har knoklet for at få ønsket opfyldt.
Også fra os skal der lyde en kæmpe tak til AU Cykelteam 2021 – deres indsamling i år var dedikeret til 2 ønskebørn, hvor af Mathias var det ene.
Kære Mathias
Stort tillykke med cyklen, hvis AU Cykelteam lægger vejen forbi dig næste sommer, kan det være du kan cykle med dem??? Men så skal mor og/eller far nok gå i træning allerede nu, for de unge på cykelholdet er bare superseje!!

