Rigtig mange af vores ønskebørn drømmer om en tur til Disneyland Paris, og det var også tilfældet for søde Nanna❤️, som vores dygtige frivillige? Gitte og Britt besøgte i foråret.
Nanna elsker hele Disney-universet, men der er særligt tre, hun har kastet sin kærlighed på – nemlig søde Minnie Mouse? og de smukke prinsesser fra filmen Frost, Anna og Elsa??
Nannas største ønske var at møde Minnie Mouse og Frost-prinsesserne i virkeligheden, så der var ingen tvivl om, at hun og familien skulle overraskes med en tur til Disneyland Paris??
Nanna og hendes mor, far og storesøster tog afsted?, og da de kom hjem, modtog vi denne hilsen fra dem:
“Så er vi hjemme igen efter en helt fantastisk tur til Disneyland Paris. Hele familien har nydt turen i fulde drag. Helt ubeskriveligt. Dejligt hotel, dejlig service og dejligt vejr. Hvad kan man ønske sig mere – at springe køen over i Disneyland. Og nå ja, det fik Nanna også lov til. Det var bare lige prikken over i’et. Det kan være svært at have tålmodighed til at stå i kø, når overskuddet ikke er helt i top.
Vi vil gerne takke Make-A-Wish Danmark for denne fantastiske oplevelse.”
Kære Nanna – vi er rigtig glade for, at du og din familie har haft en dejlig tur, og at vi kunne hjælpe med at få din drøm til at gå i opfyldelse ?





