Noah på 6 år blev i 2017 – kun 3 år gammel – diagnosticeret med leukæmi.
Noah var dengang lige startet i børnehave, fyldt med energi, glad og super klar på nye udfordringer og børnehavelivet. Desværre kort tid efter børnehavestart blev Noah meget syg og måtte afsted med ambulance til hospitalet, hvor han diagnosen leukæmi.
Noah kunne det første lange stykke tid ikke gå og han sov rigtig meget imens diverse kemo behandlinger og undersøgelser stod på. I hans vågne timer nød han godt af hospitalets Playstation som stod på stuen, det var en fantastisk ting for Noah, at han kunne lave noget, der ikke krævede så meget energi og kræfter fra ham.
Første gang vores frivillige Pia og Ingeborg besøgte Noah, ønskede han sig brændende en tur i Lalandia men pga. covid-19 var dette ønske ikke en mulighed.
Derfor var Noah var ikke i tvivl om, hvad han så ønskede sig, en Playstation.
Under besøget modtog Noah en Ønskemønt – et symbol på, at Make-A-Wish Danmark vil opfylde et ønske.
Noah har lige siden været meget påpasselig omkring hans ønskemønt.
Da vores fantastiske frivillige Pia og Bodil dukkede op for nylig, vidste Noah ingenting.
Han var meget glad for, at de havde en gave med til ham….. og efterhånden som papiret kom af, kunne han se, at nu ville hans største drøm gå i opfyldelse.
Bag papiret gemte der sig nemlig en Playstation 5 og et fornite spil.
Glæden var så stor og overvældende, at et par tårer sneg sig ned af Noahs kinder – og et kram fra mor måtte til.
I bedste Covid-19 stil, fandt overrækkelsen i gode rammer på Noahs morfars autoværksted. Her var virkelig god plads, og de frivillige kunne holde afstand. Selvfølgelig i klædt visir og godt afsprittet.
Kære Noah – vi håber du får en masse gode timer med dine nye Playstation