Seje Muhammad, på 8 år, kunne slet ikke stoppe med at smile fra øre til øre, da vores frivillige Mette og Marianne kom på besøg for anden gang 😃
De frivillige havde tidligere været ude hos Muhammad og var ikke i tvivl om hvad den største drøm var – nemlig en iPad.
Da Muhammad var blot 4 år gammel fik han hjertestop grundet den alvorlige hjertelidelse han har. Hjertestoppet gav ham desværre en hjerneskade, som bl.a. gør, at Muhammads syn er dårligt.
Så det optimale ville være en iPad med en stor skærm, og det var præcis hvad de frivillige havde med til ham 💻⚡ …
Muhammad er en rigtig glad dreng, som hver dag kæmper mod sin sygdom💪
Lægerne siger, at Muhammad skal have en del hjerteoperationer i fremtiden, og nu kan disse indlæggelser forhåbentlig forsødes en lille smule med den nye iPad.
Kære Muhammad – vi håber, at du får lært en masse nye ting med din nye seje iPad, og ønsker dig al held og lykke fremover 🍀