Ønskeløbet 2017

PRESSEMEDDELELSE

Ønskeløbet 2017: Opfyld alvorligt syge børns ønsker – løb med den 10. juni.

I år bliver det lørdag den 10. juni, at løbeskoene skal snøres for den gode sag; at opfylde børn og unge med livstruende sygdommes højeste ønsker. Her løber den tredje udgave af Ønskeløbet nemlig afsted fra Albertslund Centrum.

Albertslund Kommune er for tredje gang gået sammen med Make-A-Wish Ønskefonden, Albertslund Centrum og løbeklubben ALOT om motionsløbet Ønskeløbet for hele familien, hvor overskuddet går til at opfylde alvorligt syge børns ønsker. I år er også rekrutteringsfirmaet Experis løbet med ind i partnerkredsen for Ønskeløbet og den gode sag.

Make-A-Wish Ønskefonden har siden 2001 været med til at opfylde børn og unge med livstruende sygdommes højeste ønsker. Det har været alt fra ture til Disneyland og Champions Legaue finaler, en pony, en ny computer eller et møde med fodboldspilleren Daniel Agger. Det hele er blevet finansieret af bidrag fra private, erhvervsliv, foreninger og lignende – og de sidste to år også fra overskuddet fra Ønskeløbet. Sådan bliver det også i år, hvor alle har mulighed for at bidrage til fonden ved at deltage i Ønskeløbet 2017 i Albertslund. Igen i år vil sommeren nemlig byde på det særlige løb i den grønne natur i Albertslund, der er kombineret med en familiefest i Albertslund Centrum. Det hele kulminerer med at et barn med livstruende sygdom får sit højeste ønske opfyldt.

”Vi er glade for, at vi igen i år kan byde på Ønskeløbet i Albertslund sammen med Make-A-Wish Ønskefonden, Albertslund Centrum, ALOT og i år også Experis. Jeg håber, at endnu flere vil være med til at løbe for den gode sag og holde en familiefest i hjertet af Albertslund i år. Det er tredje gang, vi lægger by til Ønskeløbet, så nu kan det vel kaldes en god tradition for en rigtig god sag. Jeg glæder mig til at løbe ti kilometer i den skønne natur i Kongsholmparken,” siger borgmester i Albertslund Kommune, Steen Christiansen.

Studievært Sisse Fisker er ambassadør for Ønskefonden og har skudt Ønskeløbet i gang de sidste to år. Om hendes oplevelser med Ønskeløbet siger hun: ”Det har været en fornøjelse for mig at være med til Ønskeløbet de seneste par år. Stemningen er fantastisk, fordi alle løber for et godt formål. Jeg har selv overrakt ønsker til børn med livstruende sygdomme til Ønskeløbet, og det har været en stor glæde for mig som ambassadør at kunne glæde et barn, som kæmper med en svær diagnose. Jeg kan kun opfordre alle til at komme og bakke om løbefesten i Albertslund.”

Der vil komme mere information i takt med at løbet nærmer sig, men indtil da kan man følge med her http://ønskeløbet.dk/ og tilmelde sig på https://billetto.dk/da/events/oenskeloebet-525f89/tickets

På billedet er Aske (sammen med sin far Morten, lillebror Alexander og Sisse Fisker), der ved sidste års udgave af Ønskeløbet fik et stort ønske opfyldt: En rejse til Disneyland med familien.

Del gerne dette indlæg

Make-A-Wish Danmark anvender cookies til at registrerer information om hvordan brugerne anvender vores hjemmeside samt til statistik. Disse informationer anvendes til at forbedre din brugeroplevelse på vores hjemmeside og shop. Ved at benytte vores hjemmeside acceptere du brugen af cookies. Når du besøger makeawish.dk, anvendes ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus. På makeawish.dk bruger vi cookies så vi kan følge kundernes færden og optimere vores indsats til at få endnu flere kunder ind på hjemmesiden. Læs mere

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk