Dejlige Oliver ❤ på 12 år har gennem et længere sygdomsforløb kæmpet mod hjernetumorer.
Vores dygtige frivillige Ann og Inge besøgte Oliver i april 2017 – hvor de hurtigt fandt ind til Olivers største ønske ☺– at komme til Disneyland Paris.
Oliver er kæmpe fan af Lynet McQueen – så vores frivillige gik omgående i gang og arrangerede en tur til Disneyland Paris, hvor Oliver kunne se de flotte parader og Lynet Mcqueen.
Oliver var af sted i september, og nu har vi modtaget disse skønne billeder fra Olivers mor.
Sammen med billederne fik vi rigtig gode nyheder om Oliver – Olivers mor skriver :
Jeg synes, at I skal vide, at Oliver har det rigtig godt.
Sidste scanning var rigtig god. Faktisk kunne de ikke rigtig finde tumorerne, så det er jo helt fantastisk og ikke helt til at forstå.
Vi siger endnu en gang 1000 tak for en helt fantastisk rejse til Disney Land.
Det var lige, hvad vi havde brug for.
Kære Oliver – vi er SÅ! glade for at høre, at du har det godt nu ❤
Vi ønsker dig alt godt fremover.



