I august fik skønne Oliver ❤️ besøg af vores fantastiske frivillige Janne og Keld. Sammen med sin mor havde han allerede skrevet sine ønsker ned: en PlayStation 4, en gamercomputer, og øverst på listen stod et meget specifikt ønske – en rejse til Tyrkiet på “Side Presens Resort Hotel & Spa” med all inclusive ✈️ Og det var meget vigtigt, at det blev med all inclusive, sagde Oliver, for de har så meget lækker mad, og man må spise alle de is og drikke alle de sodavand, man vil på hotellet
I juni gennemgik Oliver en stor operation, som gjorde, at han ikke kunne få lov at bade ved stranden og i pools i de varme sommermåneder, så de frivillige gik omgående i gang med at planlægge en tur til Tyrkiet, hvor Oliver kunne få glæde af sydens sol og varme ✈️☀️
Oliver og hans familie er nu kommet hjem fra rejsen, og de har sendt os billeder og en sød hilsen:
“Vi vil gerne takke for en fantastisk ferie til Oliver. Vi har haft en fantastisk ferie i Tyrkiet. Oliver har fået badet rigtig meget og vi har oplevet en masse på ferien. Planlæggelsen af vores ferie var helt i top, der var tænkt på alt ned til mindste detalje. I gør et fantastisk stykke arbejde for børn der har været en masse igennem. Det gør en kæmpe forskel. Af hjertet tak.”
Tak for den fine hilsen, Oliver ❤️ Vi er glade for at kunne opfylde dit største ønske.





