Samarbejde med hjertet på rette sted

Det er gratis at ønske. Men at opfylde dem er en anden sag, og som frivillig forening er vi helt afhængige af tilskud fra fonde og foreninger, som vil hjælpe os med at opfylde ønsker for børn med livstruende sygdomme.

I det arbejde er advokatfirmaet Plesner en uvurderlig samarbejdspartner. Gratis juridisk rådgivning, der skaber værdi for alle parter er fast forankret i Plesners organisation. Det primære formål er klart: At støtte et godt formål i lokalsamfundet ved at tilbyde gratis juridisk rådgivning til udvalgte hjælpeorganisationer med særlig fokus på at hjælpe børn og unge samt alvorligt syge.

Engagement hele vejen rundt

“Make-A-Wish Ønskefonden drives af engagementet fra omkring 150 frivillige ildsjæle, der uden honorering løfter i flok for at opfylde ønsker for børn med livstruende sygdomme. Det gør vi med glæde, både ude omkring i landet og i bestyrelsen. Men ligeså vigtige er samarbejdsaftaler som denne med Plesner, der både besidder kompetence og overskud til at hjælpe og samtidig har hjertet på rette sted”, siger Jan S. Hansen, næstformand i Make-A-Wish Ønskefonden.

Hjælp til fondsansøgninger

Siden start tidligt i 2015 har vi som forening især fået hjælp til at skrive ansøgninger til fonde og foreninger. Deres donationer er altafgørende for, at vi kan opfylde ønsker for børn med livstruende sygdomme.

”Fondsansøgninger er ikke altid en helt enkel proces”, siger Jan S. Hansen. “Der ligger et meget stort arbejde i både at pinpointe relevante fonde og foreninger og formulere ansøgningerne på den rigtige måde. Plesners advokater Student Volunteers er dygtige, skarpe og har den spidse pen, der skal til i dette for foreningen helt essentielle arbejde. Det har bestemt givet bonus.”

Det gode samarbejde

Samarbejdet fungerer i Jan S. Hansens optik rigtig godt – især fordi vi som forening har let adgang til de rette nøglepersoner hos Plesner. Han forudser, at der fremadrettet er potentiale til andre relevante opgaver, som eksempelvis juridisk assistance til samarbejdsaftaler med sponsorer eller udfærdigelse af testamenter for mennesker, der af den vej ønsker at donere penge til fonden.

“Vi er meget glade for samarbejdet, og jeg håber at se det vokse stille og roligt. Det, at Plesner som et prominent advokathus lægger navn og assistance til vores forening, ser vi som en tillidserklæring og en anerkendelse af vores arbejde. Vi er ikke i tvivl om, at det netværk, som Plesner repræsenterer, vil få stor værdi for os. Både blandt medarbejdere og studerende er der mange kompetente mennesker, der kan hjælpe os med at udbrede det gode budskab. Det vil i sidste ende betyde, at mange flere vil vælge at støtte op om Make-A-Wish Ønskefonden, så vi kan skabe håb, styrke og glæde for disse børn med livstruende sygdomme og deres familier. Det er vores altoverskyggende ambition”, understreger Jan S. Hansen.

Vil du hjælpe?

Hvis du har hjertet på rette sted og ønsker at støtte et godt formål så kontakt os på 8636 3331 eller info@onskefonden.dk

Make-A-Wish Danmark anvender cookies til at registrerer information om hvordan brugerne anvender vores hjemmeside samt til statistik. Disse informationer anvendes til at forbedre din brugeroplevelse på vores hjemmeside og shop. Ved at benytte vores hjemmeside acceptere du brugen af cookies. Når du besøger makeawish.dk, anvendes ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus. På makeawish.dk bruger vi cookies så vi kan følge kundernes færden og optimere vores indsats til at få endnu flere kunder ind på hjemmesiden.

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close