Solstrålen Sarah ☀️☀️ fik for nyligt sit ønske opfyldt – et fotoshoot der skulle være sporty og ”street”.
Sarah ville meget gerne dele denne oplevelse med barndomsveninden Nadia ❤️de to piger har hængt sammen som ærtehalm siden de var små.
Pigerne fik forinden til opgave at finde tøj ”i deres stil” til dagen, da vi havde fortalt dem, at vi kunne låne tøj i en sportsbutik.
På dagen mødte de smilende og forventningsfulde piger op i det hyggelige studie i Køge. Her blev der serveret frisk frugt, juice, kaffe og selvfølgelig slik imens der blev stylet, kigget på tøj og snakket om alt muligt mellem himmel og jord.
Først blev der taget lidt fotos i studiet og bagefter gik turen ”ud på gaden” for at opfylde ønsket om et ”street-fotoshoot”. Heldigvis var vejret med os
2 ekstra statister blev det også til da Luna og Mary kom forbi med deres ejer.
Der blev taget MANGE FANTASTISKE fotos men vi har forsøgt at begrænse os
Dagen blev endnu bedre – da pigerne bagefter fik at vide, at de måtte beholde tøjet. Efter et par dage kom endnu en overraskelse – nemlig ekstra tøj til dem begge fra PUMA.
Tusinde tak til Intersport Lyngby, til PUMA og til den dygtige stylist og fotograf @by tineT