Seje Sebastian fik i efteråret 2019 diagnosen leukæmi
Første gang vores frivillige Jørgen og Oliver mødte Sebastian var via online møde i oktober måned.
Sebastian fortalte, at han snart ville være gammel nok til at tage kørekort, og at mange af hans venner allerede havde kørekort. Han glædede sig derfor meget til, når det igen ville blive muligt at være sammen med vennerne, så de kunne ”cruise” rundt i en bil.
Der skulle jo så gerne være et ordentligt musikanlæg på disse drømmeture og hvis man så også kunne tage musikken med sig ud, hvor man nu gjorde holdt ville det være helt fantastisk.
Så derfor ønskede Sebastian sig en Soundboks
For lidt tid siden fik Sebastian sit ønske opfyldt – og da det jo er meningen, at Soundboksen skal bruges på hygge-køreture med vennerne, var der da også en lille ”snack og drikke kurv” med.
Vi fik efterfølgende bekræftet, at Sebastian blev meget glad, da vi modtog denne mail:
”Kære Jørgen og Oliver
Tusinde tak for besøget og opfyldelse af Sebastians ønske. Han blev så glad og syntes vældig godt om kurven også. Tak for jer og det store arbejde I og Make-A-Wish gør. Det har været dejligt at mærke jeres engagement og omsorg og at have noget rart og sjovt at gå op i/vente på i en svær tid.”
Kære Sebastian – vi håber, at du får mange timers fornøjelse og god musik ud af din Soundboks.