For nylig havde vi to Ønskebørn afsted til El Clásico
– de heppede på hver deres hold, så man skulle næsten tro, at resultatet 2-2 var bestilt
Vi har fået en dejlig mail ❤ fra Ønskebarnet Silas med en masse billeder – her får I lige et lille uddrag…
Silas og familie skriver:
Først vil vi godt udtrykke vores store taknemmelighed over at vores fik et ønske opfyldt – sit højeste ønske endda.
Det har været en helt igennem fantastisk tur som til fulde levede op til Silas´ forventninger om hvordan en fodboldkamp på Camp Nou foregår i virkeligheden og bare det at se sine store idoler i levende live var en kæmpe ting.
Kære Silas – tak for mailen og de dejlige billeder, vi er så glade for, at vi takket været vores medlemmer, bidragsydere og samarbejdspartnere fik lov til at opfylde dit største og inderste ønske.



