Seje Silas på snart 14 år er den gladeste dreng i verden. Fordi Silas´ drøm om en hundehvalp er gået i opfyldelse.
Vores søde frivillige tog ellers fusen på Silas, til overrækkelsen.
Ved det første møde, hvor de frivillige Claus og Jørgen skulle finde ind til DRØMMEN, havde Silas både talt om en hundehvalp og om en ny mobil, og det var da også en æske i mobiltelefon størrelse som Silas fik overrakt.
Jørgen fortæller ” Jeg kunne tydeligt se, at Silas havde håbet på en hundehvalp. Men han åbnede alligevel gaven med et lille smil, som altså blev noget større, da han så, at nede i æsken lå der et billede af en lille malteser hvalp.”
Derefter fik Silas en kæmpe kurv, og smilet blev endnu større. Kurven var fyldt med en masse hundeudstyr, som skulle bruges allerede fra dagen efter, hvor Silas skulle hente sin nye bedste ven – hvalpen Snebold.
Silas var ovenud lykkelig ”mine ben ryster under mig” fik han storsmilende fremstammet.
Alt udstyret var doneret af Maxi Zoo – og 1. års hundeforsikring samt en goodiebag fra AGRIA er også på vej til Silas.
Kære Silas – stort tillykke med din søde hundehvalp, vi håber, at I får en masse sjov, hygge og leg sammen.
1000 tak til AGRIA Forsikring og 1000 tak til Maxi Zoo for endnu en gang at hjælpe et Ønskebarn med en god opstart som kæledyrsejer.
Se her dejlige billeder af hvalpen Snebold og en meget glad Silas.