Leah på 16 år har en neurodegenererende sygdom der hedder UBTF.
Sygdommen gør, at Leah løbende mister færdigheder, som at tale, gå, spise selv og meget andet. Sygdommen kan ikke kureres og børn med denne sygdom bliver sjældent særlig gamle.
Vores dygtige frivillige Aida og Joan var på besøg hos familien for noget tid siden. Da Leah desværre ikke har noget sprog, var det forældrene, der kom med Leahs drøm.
”Det vigtigste for os, er at give Leah en god og værdig hverdag. Et godt liv til det sidste.” sagde Leahs mor.
Denne forfærdelige sygdom giver Leah mange muskelspændinger og smerter og hun er ofte meget kold.
Drømmen var derfor et ”spabad” så Leah kan komme i et varmt bad og få varmen. Et ”spabad” vil med de forskellige bobletyper desuden kunne løsne op for muskelspændingerne, dæmpe smerterne og stimulere Leahs sanser.
For nyligt var de frivillige ude igen og overrække “spabadet” til Leah – inklusiv diverse badesæber og tilbehør.
Tusinde tak tiI Spa Kompagniet, som hjalp os med at finde det helt rigtige kar til Leah og som derudover gav et fin donation.