Det er blevet tid til afgang for vores seje Ønskeryttere, der søndag sætter sig i sadlen mod Tjekkiet. Turen på hele 856 km vil blive kørt over 6 dage, og den slutter i Prag den 22. juni, hvor Team Make-A-Wish modtages af Den Danske Ambassade.
Hvis du vil være med til at sende dem afsted, skal du blot møde op foran Lagkagehuset ved Kongevejscentret i Hørsholm søndag kl. 06:30. Der er afgang mod Gedser kl. ca. 07:30.
Ønskerytterne vil sende daglige opdateringer til os, så vi kan følge deres færd hele vejen til Prag. Vi vil naturligvis dele med jer. Så ”stay tuned” ?
Vi giver de seje Ønskeryttere en klapsalve med på vejen!