Start din egen indsamling
Når du tilmelder dig Ønskeløbet, kan du let oprette en indsamling til fordel for Make-A-Wish Danmark. Det gør du her: https://dk.betternow.org/projects/onskelobet-2018
Indsamlingen oprettes med få klik og kan suppleres med din egen tekst og foto. Herefter sender du linket til dine venner, kolleger og familie. Her kan de læse om din motivation for at løbe Ønskeløbet og følge med i din indsamling.
Gør din indsamling relevant
Når du har oprettet din indsamling, og har sat den i gang, er det normalt, at donationerne er flest i starten, og så bliver lidt færre. Derfor anbefaler vi, at du med jævne mellemrum gør din indsamling relevant igen. Det kan du f.eks. gøre ved at melde ud, at du hæver dit indsamlingsmål – eller måske at du vil gøre en særlig ting, hvis du når dit nye højere mål. Det kan være du vil løbe iklædt et kostume, give en is efter løbet eller andet.
Kickstart din indsamling
For at din indsamling får den bedste start og signalerer seriøsitet, så kan du overveje at give den første donation selv. Derefter er det meget lettere for dine venner at støtte dig med en donation. Alle beløb tæller. Ingen beløb er for store eller for små. Donationerne er fradragsberettiget efter gældende skatteregler.
En af de bedste virkemidler for en indsamling er din personlige opfordring. Så send dine venner, familie og kolleger en mail eller sms, hvor du beder om deres hjælp til at nå dit mål på din indsamling for børn med livstruende sygdomme.
Sig tak
Husk at sige tak for donationerne til dem, der støtter din indsamling. Du kan sende en personlig tak til dem, du dem du kender – eller måske fremhæve dem i en Facebook kommentar. Når din indsamling er slut, kan du fortælle alle dem, der har bidraget, hvad din indsamling nåede op på.
Inviter dine donorer til Ønskeløbet
Du kan invitere dine støtter til at komme og heppe på dig ved Ønskeløbet. Der er masser af muligheder undervejs på ruten – og ved start/mål området, hvor der kommer underholdning og god stemning.