I september måned fik skønne Sylvester besøg af vores dygtige frivillige, Janne og Keld Det var Sylvester, hans mor og storebror, der var hjemme under besøget, hvor der blev snakket om alt lige fra idoler til musik og gaming
Sylvester havde ikke den bedste dag, da han var meget træt og havde hovedpine Han fortalte, at han er nødt til at være meget hjemme i hverdagen pga. sygdom og træthed. Her går meget af tiden med at spille computer. På den måde kan Sylvester nemlig være sammen med sine venner uden at være fysisk til stede. Der var bare et problem, da de frivillige var på besøg, og det var, at Sylvesters nuværende computer ikke virkede. Derfor stod en ny gamingcomputer øverst på ønskelisten
Da Janne og Keld kom på besøg anden gang, havde de en splinterny gamingcomputer med til Sylvester, og han blev mega glad 😀❤️