En gang i mellem får vi beskeder fra vores Ønskebørn og familier ❤️– når vi gør det, bringer vi altid gerne budskabet videre ??
Især dette stærke indlæg ? fra Maja, som også har postet det på sin egen facebook profil.
❤️ Maja – du er så! sej. ????????
Vi tager hatten af for dig, og er meget imponeret over din kamp – og evnen til at hjælpe andre med denne følelsesmæssige stærke tekst.
Vi håber du og familien får en dejlig ferie….
——————————————————————————————–
Her er hvad Maja skriver :
“Nu er det ca. 9 måneder siden jeg fik konstateret HLH (hæmofagocytisk lymfohistiocytose), de her 9 måneder har virkelig lært mig meget, men det har også været 9 måneder, hvor jeg ikke har været som en rigtig teenager og 9 måneder som jeg ikke troede, jeg skulle få.
Jeg droppede ud af efterskolen, hvilket var super hårdt. Heldigvis er alle de mennesker stadig en del af min hverdag i dag.
Jeg gik glip af en masse begivenheder med venner og familie, og jeg kunne ikke være der for dem jeg ville..
Vi fik at vide at det ville tage 2 måneder med kemo og derefter kunne jeg egentlig være rask..
Men det var ikke sådan det kom til at gå,
Jeg tog imod alle de bivirkninger man kunne få, og jeg havde det så hårdt over det! Jeg kom til at se meget anderledes ud, hvilket var rigtig ubehageligt.
Rigtig mange gange i det her forløb, havde jeg bare lyst til at give op.
Jeg havde mistet håbet.
Hver gang man fik en god nyhed, så kom der en dårlig nyhed oveni, og så kunne man bare starte forfra.
Men jeg vil så bare gerne sige til dem, der er igennem sådan en hård omgang, så må man aldrig give op, lige meget hvad!
Det sidste stykke tid for mig har kun handlet om sygdom sygdom og sygdom.
Men NU har jeg det så godt, så jeg krydser virkelig fingre for at det fortsætter sådan.
Jeg vil SÅ gerne sige tak til “make a wish / Ønskefonden, for at have overrasket mig her i dag til julemessen i Sønder Felding, med en tur til Grækenland med min skønne familie.
Og derefter vil jeg især gerne sige tak til alle jer der har skrevet, venner og familie, og ikke mindst de fantastiske dygtige og skønneste læger og sygeplejerske på kræftafdeling og gigtafdelingen!
Tusind tak ❤️
VÆR STÆRK OG ALDRIG GI’ OP!